Lørdags Træning

Nose Work

for begynder & Øvet

-for alle aldre

Bemærk at vi træner med en hund ad gangen. Det giver enormt meget ro, til den hund som er "på."

De andre hunde er i bilerne, til det bliver deres tur, mens ejeren kigger på de andre hunde, når de er på. Man lærer også meget af at se, de andre hunde træne.

Vi træner ikke til konkurrence.


Det særlige ved nosework  

Nose work er en hundesport og træningsmetode, hvor hunde bruger deres fremragende lugtesans til at finde specifikke dufte eller genstande. Dette kan være træningsøvelser, hvor hunden skal søge efter gemte genstande eller dufte, som for eksempel trøfler eller andre lugtkilder. Nose work er en sjov og udfordrende aktivitet for både hunde og deres ejere, og det hjælper med at udvikle hundens naturlige evner til at opspore og identificere dufte. Det kan også bruges som en form for mental stimulering for hunde.


Nose Work er virkelig en fantastisk aktivitet for hunde! Det giver dem ikke kun mulighed for at bruge deres naturlige evner og styrke deres mentale færdigheder, men det kan også styrke båndet mellem hunde og deres ejere. Plus, det er en sjov måde at holde din hund aktiv og engageret. Hvis du elsker at interagere med din hund og se den arbejde med sin lugtesans, er nose work bestemt en fantastisk træningsmetode at udforske.


Når hunden træner nosework, gør den det, den er bedst til nemlig at bruge sin næse. Ofte kan man høre næsen arbejde som en blæsebælg. Når hunden træner nosework er det en mental træning. Efter træningen er hunden dejlig træt.

Vi har vist alle oplevet, at gå en lang tur med hunden. Når vi så kommer hjem, er hunden slet ikke træt. Når hunden har trænet nosework måske reelt tre gange ti minutter, er den typisk mere træt end efter den lange travetur. Den er sikkert dejlig rolig et godt stykke tid efter hjemkomsten.  


Noget andet specielt ved nosework er, at det her er hunden, der gør arbejdet. Når man for eksempel træner lydighed, lægger men jo stor vægt på en god kontakt mellem hund og fører. Sådan er det ikke ved nosework. Her er det hunden, der tager initiativet. Det er hunden, der selv skal finde ud af, hvordan opgaven skal løses. Vi følger bare efter i den anden ende af snoren, gerne så hunden slet ikke mærker, den har snor på.

Vores opgave er at lære at læse hunden, så vi ud fra hundens adfærd kan se, hvor duften er gemt. Så er vi klar med ros og godbidder eller legetøj, hvis det er hvad hunden foretrækker. Det synes vi, er noget af det interessante ved nosework. 



Lidt mere om nosework  

Nosework blev opfundet i USA for omkring 10 – 15 år siden. Man ville finde en aktivitet, der kunne egne sig til de hunde, der opholdt sig på internaterne. Det blev hurtigt en succes. Det viste sig, at de internatshunde, der havde arbejdet med nosework, klarede sig bedre i deres videre liv.

Sporten udviklede sig hurtigt og bredte sig snart til Europa. Der var nogle danske pionerer, der tog uddannelse i USA og lagde grunden for sporten i Danmark. I dag dyrkes aktiviteten af rigtig mange.

Dansk Kennelklub arrangerer officielle prøver. De har lavet et reglement for prøverne på 23 sider. Det er ikke nødvendigt, at du på nuværende tidspunkt bruger tid på at læse reglementet, men du kan finde det her: REGLEMENT (dkk.dk).  









Start dato:


Lørdage:

Begynder hold:


d. 17.02.24 - kl. 10.00 - 11.30


Fortsætter Hold:


d. 17.02.24 - kl. 11.45 - 13.15


-Kan blive oprettet hvis der er 5 deltager -


Instruktør: Camilla Schmidt

Antal gange: 7 gange (første gang, er intro time)

tid: 90 min. (1,5 time)

Pris: 1125 kr.

Antal pladser: 6 stk.


Tilmelding til:

Mail: info@snudensverden.dk eller mobil: 40451474

Oplysninger du skal sende er:

- Navn

- Tlf

- Mail

- Hundens føsda

- Hundens navn og race.


Nærmere information om holdstart, vil blive sendt ud når vi nærmer os start dato.


Holdene bliver oprettet hvis der er minimum 5 deltager.